Om Motivationstesten
Motivationsanalysen er baseret på en kombination af farve- og spørgetest.
I 1990 begyndte Lars Steen Larsen at interessere sig for farvetest ud fra Max Lüschers farvepsykologi. Efter 1997 eksperimenterede han med farver, som ikke findes hos Lüscher, f.eks. pink og orange.
Farverne blev nu baseret fra resultater fra amerikansk farveforskning, især ud fra Faber Birrens arbejde og forskning fra Japan. Japanske forskere har især undersøgt børns reaktion på farver og de stimuli farver giver, f.eks. hvilken virkning et klasseværelse malet i gult har på indlæringen. Lars, som har en ph.d. i religionshistorie og antropologi, har endvidere studeret farver i religiøse ritualer og symboler.


Kombinationen af spørge- og farvetest
I 2002 tog Lars’ interesse i farvetest en ny drejning, da han blev klar over, at farvetest med kan kombineres med spørgetest for at opnå endnu bedre resultater.
Han opdagede, at man ved at kombinere en farvetest med en spørgetest (hvis man konstruerer spørgsmålene korrekt) kan få et billede af testpersonens omgivelser og især hvilken påvirkning omgivelserne har på personen. Denne opdagelse er af vital betydning for den nuværende motivationstest. Testen kan nemlig skelne mellem personen og en række af de ydre påvirkninger, som personen er udsat for. Sagt skematisk kan et menneske modtage tre slags stimuli fra omgivelserne: trivselsfremmede, overstimulerende og understimulerende påvirkninger. Disse tre former for stimulering afhænger delvis af, hvem man er. De foreliggende resultater og erfaringer viser entydigt, at overstimulering skaber stress, mens understimulation hos voksne medfører kedsomhed, mangel på engagement, et diffust selvbillede og ofte såkaldt kompenserende adfærd.

Testen er en motivations- og trivselstest
De fleste test måler personligheden eller en række strukturer i personligheden. Langt de fleste test besvarer spørgsmålet: ”Hvem er jeg” – eller ”hvem er du” (set med arbejdsgiverens øjne). Motivationstesten er anderledes, da den måler, hvordan en person har det med sit arbejde. Dette kræver en måling af, hvordan personen ’er’ i øjeblikket. Dette ses af grafen og den tolkende tekst i starten af analysen. Resultatet skal dog som sagt holdes op med den måde testpersonen oplever omgivelsernes indflydelse. Ved at sammenholde disse to målinger finder testen frem til hvordan en person trives med sit arbejde.


Testens empiriske grundlag/teori
Motivationstesten er opbygget gradvis gennem mange eksperimenter med flere hundrede forsøgspersoner. Jeg står især i gæld til schweizeren Max Lüscher (f. 1923) for hans metodik, amerikaneren Faber Birren (1900 -1988) for hans antropologiske indsigt i farver samt til japaneren Hiroshi Sasakis (f. 1947) store empiriske undersøgelser. Endvidere har behovs- og motivationspsykologien været inspirerende, især i amerikaneren Henry Murrays (1893 -1988) udformning, samt dele af den kognitive psykologi. Det er den del, som funderer sig på et biologisk og neo-darwinistisk grundlag. Nutidig forskning kan bl.a. påvise, at højere primater tilsyneladende har de samme farvepræferencer som mennesker. F.eks. opfatter højere primater farven rød som fare eller advarsel (ligesom trafikanter stopper for rødt lys), som et magtsignal for den stærke, og som et seksuelt signal (jf. kvinders brug af læbestift). Reaktioner på - og valg af farver - kan således være genetisk bestemt. Selve det at mennesker og en række dyr kan se farver, eller dele af farvespektret, frem for at være farveblinde, kan muligvis skyldes hensigtsmæssige evolutionære (darwinistiske) grunde.

 

Se eksempel på en person rapport


Læs mere om motivatonstyperne fra motivationsanalysen på markanthony.dk/motivationstyper

Læs mere om motivationsekspert Mark Anthony på www.markanthony.dk


<< Tilbage